Netop
som rektor skulle til at begynde sin tale stod to lange
bannere med parolerne 'FORSVAR UNIVERSITETET' og 'BEKÆMP AL
FREMDRIFT' ud af den gamle bygnings øverste vinduer. Herefter begyndte det at regne med flyveblade, mens der
fra vinduet afholdtes en tale imod fremdriftsreformen, der netop er
trådt i kraft.
Teksten fra flyeren:
Dette semester træder Folketingets fremdriftsreform i kraft. Fremdrift betyder, at du skal skynde dig at blive færdig med de studier, du lige er begyndt på. Målet med universitetet er nu først og fremmest at producere flest muligt vidensarbejdere på kortest mulig tid. Som et resultat heraf undergraves ideen om den frie forskning, og uddannelserne fokuserer i stedet på at løse erhvervslivets problemer. Det er den såkaldte vidensproduktion, der definerer universitetet i dag – ikke tænkning i sin egen ret. Flertallet i universitetets bestyrelse er personer uden tilknytning til universitetet. Studerende og undervisere er i praksis uden for indflydelse. Fællesskab og engagement er stort set elimineret fra universitetet, fordi undervisningen ikke drejer sig om en selvberoende interesse i at tænke, stræbe og udforske, men om snævre krav til karakterer, erhvervsrelevans og økonomisk vækst. Universitetet er blevet en mellemstor virksomhed.
Det primære problem ved reformen er ikke forringelserne af de studerendes vilkår, såsom kortere studietider eller SU-stramninger. Det er heller ikke et teknisk spørgsmål, om præcis hvordan den skal implementeres, eller om de uhensigtsmæssige regler, den medfører. Det primære problem er derimod, at den misforstår og ødelægger universitet. At tro, at universitetet er til for erhvervslivets skyld, er at misforstå, hvad et universitet overhovedet er. Universitetet bør være et sted, hvor engagement og stræben driver værket i stedet for eksterne mål. Universitetet består af studerende og forskere. Vi ved bedst, hvordan vi skaber det bedste universitet, og derfor skal vi have den demokratiske magt. Universitetspolitikken skal bestemmes af universitetet. Lige nu er universitetet ikke en politisk kampplads, ikke engang et forhandlingsrum. Hverken de studerende eller universitetets ansatte er blevet hørt i forhandlingerne. Men uden os er der ikke noget universitet. Vi har ejerskab, og vi må tage ansvaret tilbage. Vi må bekæmpe politikeres og bureaukraters invasion af universitetet. Vi må obstruere ethvert forsøg på at ødelægge universitetet, som det sker lige nu i fremdriftens navn. Vi må organisere os i nye fællesskaber.
Universitetet er en kampplads.
